Hvem fra Unilodge er du?-testen
Forestil dig, at du og fem andre står i en elevator i den klassiske elevatortavshed, med blikket stædigt fæstet ved gulvet. Forestil dig så, at der træder to blondiner ind med en sydende pande, med hvad der grangiveligt er et stykke laks under den forkullede overflade. Forestil dig så, at en kølig kvindestemme forkynder, at elevatoren er “going up”, og så er den spruttende pande ellers den eneste lyd i det lille sølvfængsel. Hvordan reagerer du?
A) Begynder at grine.
B) INTET i dig kan se det komiske i denne absurde situation, så du stirrer fortsat stædigt ned i gulvet.
C) Du begynder at skrige “Evacuate now!” – brandfaren er jo for sindssyg.
Se resultatet af testen nederst på siden.
Den forgangne uge har budt på Tour de Adelaide i anledningen af Charlottes (aka. Macke) besøg i byernes by, Australiens Paris, New York og Tokyo i ét. Kirkernes by – Adelaide ❤
Torsdag aften satte Laus og jeg således kursen mod lufthavnen, som tilfældigvis ligger klods op og ned af vort broderfolks kirke IKEA. Her i forbrugerismens højborg nød vi en delikat middag a la svensk, inden vi kunne samle vores stakkels Sydney-flygtning op. Hvis vi ikke var høje på livet før, så var vi det i hvert fald da vi fandt ristede løg (BBQ season coming up!), Djunglevrål og Daim (som åbenbart ikke er en ting i Australien) i den dejlige blå og gule bygning. Den kinesiske sikkerhedsvagt havde meget svært ved at forstå hvorfor vi var så glade på grund af ristede løg og chokolade, og besluttede sig for at gennemtjekke min rygsæk, for der måtte da vidst stikke noget suspekt under. Vores “haha svenskere er skøre”-joke gik heller ikke helt rent ind hos ham, da vi havde svært ved at finde en stregkode på et af produkterne (vi var i self-check out). Tror han havde haft en lang dag. Det havde vi også, men alligevel gik der ikke mange timer* før vi gjorde dansegulvet usikkert i følgeskab af vores dejlige medbobere fra Unilodge og en hæderlig mængde skæve brasilianere.
Kødboller. Heja Sverige… tjullahoptjullahej.
Laus, Thorsten og Macke på “The Duke of York” (der er stil over det, når man går i byen i Adelaide!)
Fredag måtte Laura og jeg på uni, så Macke kastede sig ud i at finde rundt på egen hånd. Det gik fint den første time, hvorefter Macke gennemførte et grundigt sikkerhedstjek af låsene på Unilodge, og vi har nu fået bekræftet, at vores nøgle ikke virker til nøgle af værelserne på 2. sal. Hvilket er rart, da vi jo bor på 1.
Macke fik mange nye venner i Adelaide. Bl.a. brugte hun tid på at bonde med nazi-receptionist 1 og 2 over vores nøgle.
Lørdagen stod i festlighedens tegn. Dagen startede med en rundtur på den lokale chokoladefabrik**, frokost med Josh (vi udnytter enhver chance for at prale med vores ÆGTE australske venner), og dagens højdepunkt blev The Royal Adelaide Show, som er toppen af poppen, når Australiere skal have det sjovt. I denne kompot af et tivoli/dyreskue/friturehimmel kunne vi sammen med Guillermo og Laia (vores spanske Unilodge venner) nyde alt fra forlystelser, smagsprøver på alt fra chiliost til vin, uendelige mængder af overstadige, skrigende australiere, 3 piger i glimmerkjoler (der vidst nok var deltagere i australsk X-factor), gå på hundeudstilling og se Alpakaer og geder. Min yndlings var helt klart alpakaen Antonio, hvis ejer talte passioneret om hvor interessante alpakaer er. Kattedamer, you better watch out, at være alpakadame er det nye sort.
Mig og Antonio ❤
Laia og Laura til the Royal Adelaide Show. Som tankevækkende nok har eksisteret i 125 år længere end vores universitet.
Efter en hæsblæsende lørdag, stod vi tidligt op og sendte Macke tilbage til Australiens svar på det mørke nordjylland***, men rygtet vil vide, at vi snart genforenes i Brisbane på vores Midsemester break. Der er succes i sigte, men først må vi kæmpe os gennem en solid mængde afleveringer inden vi for alvor kan smække benene op. Alt i alt var det fantastisk at få muligheden for at vise vores dejlige lille by frem, og sætningen “måske skal jeg bare flytte til Adelaide!” blev brugt. Endda af Macke. #Nailedit!
Test resultat:
Flest A’er: Du er nok mig, Laura eller den høje fyr der også var i elevatoren. Tillykke, du er for nice.
Flest B’er: Du er helt klart af asiatisk afstamning, og ufatteligt pinligt berørt over dine med-beboeres begrænsede stegeevner.
Flest C’er: Du er stemmen der kommer ud af vores brandalarm.
Laura og jeg forspilder aldrig en chance for at få nye venner. Her i bussen på vej til lufthavnen. Vi kalder hende Berit. Tror hun er ret vild med os.
#Puffout
*Okay, jo der gjorde, køen til klubben var uendelig. Men hvad er en times kø for at komme ud i baggård mellem venner. Venner med drinks, that is.
** Har pt. ingen ide om chokoladefabrikkens historie, var i en rus af gratis chokolade.
*** Hun er udvekslingsstudent i Sydney i disse dage.
#puffout 