Det er varmt. Varmt. Varmt. Varmt. Og i morgen bliver det varmere. Eftersigende går vi den varmeste sommer i 20 år i møde. Ikke at jeg klager… Før i morgen hvor det bliver 37 grader. Det er som om vi har sprunget det ellers velrenommerede Adelaide’ske forår over, og gået direkte fra 18 til 30+ grader. Muligvis kun et problem hvis man er dansker – så en pige med lange bukser, langærmet trøje og så lige en dunvest til at runde outfittet af i dag.
Television studies igen. Vi startede 80 her i forelæsningslokalet ved årets start. Én for én faldt folk fra. Nu er vi 13. To af dem udgøres af vores forelæser og tutorial-instructor. Der er gået sommerferie i den, og ærligt talt, det er semi-akavet.
En af de bedste opdagelser i den forgangne uge har været, at vores mexicanske stam-take-away sted – der går under det charmerende navn Burp – også har åbent om natten. Og at det åbenbart er totalt acceptabelt for personalet at drikke Tequila shots med deres kunder… (aaand that’s how you get the 10% discount card).
Tromme-tromme-tromme-tromme-tromme TEQUILA!
Derudover har jeg lært, at nordmænd* ikke lader sig imponere af frisbees eller at man næsten kommer fra samme land. I tirsdags til vores breakfast club** sad vi sammen med en gruppe af vores australske venner (… som efterhånden har fundet ud af at vi ikke går på University of Adelaide, på trods af vores altid undvigende svar når det kommer til uddannelses-spørgsmål) og pludselig kommer en flok af høje, utroligt blonde og meget denim klædte mennesker ud. Skandinaver konkluderer vores dansk-australske venskabsklub straks. De skal da være med til at spille frisbee. Forløbet udspilledes nogenlunde således (har lige afleveret manuskript, så derfor manus stilen):
MAX and FREDERIKKE går hen til NORDMÆNDENE, der i al deres denim-wearing glory har indtaget en bred trappe for at spise frokost, Gossip Girl-style.
“Kjæmpe gøy med de der ikke-olie-ejende mennesker der kom hen til os….”
MAX
(storsmilende)
Hi guys, do you want to play frisbee with us?
NORDMÆNDENE stirrer med tavs vantro på os. En enkelt viser åndsnærvær nok til at ryste på hovedet. En anden gestikulerer svagt mod den bøtte pasta der udgør hans frokost.
MAX
(stadigt smilende)
Okay, let us know if you change your mind, we’re right down there! (peger på græsplænen)
Den blonde mur af tavshed reagerer ikke.
FREDERIKKE
(som ikke kan genkende et tabt slag når hun ser det)
Are you from Scandinavia?
Et par NORDMÆND nikker uinterreseret.
FREDERIKKE
(som på nuværende tidspunkt begynder at opfatte manglende interesse…)
Which country? (ja vi talte engelsk…)
BLOND-DENIM-BÆRENDE FYR
Norway. . . (jeps, stadig på engelsk!)
FREDERIKKE
(stop dig selv!)
All of you?
NORDMÆNDENE nikker. FREDERIKKE og MAX flygter fra denne intimerende stilhed. Går ud fra, at det er straffen for at vi og svenskerne har gjort grin med, at Norge bare var det der land vi gav hinanden, når vi havde været i krig. Et par hundrede år, en del olieboringer og en stilrevolution senere kan det godt være Nordmændene føler, at dem der ler sidst, ler bedst. Bortset fra at de ikke ler så meget***.
Skoleåret lakker mod enden, vi har i dag haft sidste time i Adapatation & Transformation, et fag der vil blive savnet for sine hyggelige 4-mands timer og vores herlige lærer. Og den totale mangel på teori, der var erstattet af en opfordring til at tænke kreativt, når vi skulle skrive manuskripter. Jeg valgte derfor selvfølgelig at transformere Chekovs “The Bet” – som foregår i 1870’ernes Rusland – til et high school drama anno 2014, med en slutscene som mere eller mindre er et Mean Girls rip off. Pænt stolt af eget skaberværk.
Kan for øvrigt – som den Film og mediestuderende jeg er – lige give følgende tip videre: Den kinesiske udgave af “Dagens Mand” er for skør. Som i helt ude i hampen. Det er vildt vigtigt hvordan mændenes stemmer er, og da en af de stakkels ungkarle afslørede at troskab og tillid var noget han gik op i, slukkedes utroligt mange lamper. Værten var heller ikke bleg for at fremhæve, at selvsamme ungkarl havde UTROLIGT små øjne (goddag til ‘åben og ærlig kommunikation’), hvilket en hel masse af pigerne heller ikke brød sig om – man måtte jo tænke på arvemassen til eventuelle børn. Men værten mente nu faktisk også at de enlige kvinder skulle holde bøtte… de var jo enlige kvinder, så man kunne ikke rigtig tillade sig at være kræsen. Kræsen var en af ungkarlene ikke, han ville bare gerne have en pige, der var god mod forældre. . Så det… UH! Og til alle jer der også har gået og undret sig over hvordan The Bachelor Australia endte – Blake friede til Sam på mest romantiske vis (en ufattelig mængde “I love you”s var inkluderet), men mindre end 24 timer gik de desværre fra hinanden. C’est la vie.
I aften skal Laura og jeg til middag hos vores søde ven Aditya for at fejre slutningen på en hinduistisk lysfejring (så vidt jeg har forstået…), sammen med en masse venner og hans familie. Vi glæder os: Det bliver drønhyggeligt, og vi så er ret trætte af at spise salatwraps og madder med hytteost. #Studentfoodlyfe
Rygtet vil vide at Nordjylland er skyllet væk. Og det er ca. hvad jeg har styr på af hvad der foregår i Danmark i disse dage. Håber I er ok. Husk at drikke en masse kakao mens I har efteråret og hav nu en herlig dag.
Xoxo (… SÅ mange teenagedrama referencer i dag).
#Puffout
*har generaliseret voldsomt gennem alle mine skriverier på denne blog, så hvorfor stoppe nu…
** Vi har gennem hele semestret crashet Uni of Adelaides gratis morgenmad om tirsdagen, på trods at vi jo går på Flinders uni. Vi har dog lagt massive røgslør ud og ikke svaret særligt specifikt når de kære Uni of Adelaide mennesker spurgte os hvilke fag vi tog mv.
*** Ej undskyld Norge – der er helt garanteret en del af jer der er sjove. I hvert fald Ida. (Som vidst er den eneste Nordmand der kan tænkes at læse den her blog…)
#puffout 